Prøv Taekwondo i sommerferien

1. juli - 3. juli
1. juli kl. 09:00 til 3. juli kl. 12:00

Kolding Taekwondo Klub
Brostræde 3, 6000 Kolding, Danmark
5
Deltagere
24
Maks. antal
0
Inviterede

Taekwondo Camp 

Prøv Taekwondo i Danmarks bedste og mest vindende klub – enten en eller flere dage. 

I denne sommerferie har du mulighed for at blive introduceret til Taekwondoens verden.  Taekwondo er en koreansk kampsport. Det er muligt kun at deltage enkelte dage eller alle tre. Hver dag vil have sine egne temaer.  

Om mandagen vil vi arbejde med spark, både stående og flyvende. I vil prøve nogle af alle de spark som man forbinder med Taekwondo.

Om tirsdagen vil vi arbejde med selvforsvar og kamp. Selvforsvarsdelen vil tage udgangspunkt i forskellige angreb og give jer en viden om, hvordan man bedst agerer i sådanne situationer. Senere på dagen vil vi prøve kræfter med kamp-delen. Taekwondo kamp er pointkamp, så det gælder om at score flest point. Vi vil prøve forskellige angrebs- og forsvarskombinationer og slutte af med lidt sparring to og to. 

Om onsdagen vil vi arbejde med håndteknikker. Vi vil starte basalt og arbejde os videre op til lidt mere avancerede teknikker, for derefter at forsøge os med gennembrydning (alle vil have mulighed for at slå eller sparke et stykke træ over, under vejledning af instruktøren). Vi slutter dagen af med at træne teknikkerne sammen to og to, hvor den ene angriber og den anden skal forsvare sig. 

Tidspunkt:
1. juli - 3. juli - hver dag fra kl. 9.00 - 12.00
Aflevering kan tidligst ske kl. 8.45 og afhentning skal senest ske kl. 12.15. 

Aldersgruppe:
9-14 år.

Sted:
Kolding Taekwondo Klub Sil'la, Brostræde 3, 1. sal, 6000 Kolding

Deltagerbetaling:
Tilmeld dig en dag for 175 kr. eller tilmeld dig alle tre for 350 kr. Der skal betales ved tilmelding. (OBS. husk at vælge hvad du ønsker under priser)
Prisen er inkl. let frugt og drikkevarer.

Tilmelding:
Senest d. 23. juni 2024
Der er maksimalt plads til 24 deltagere pr. dag. Og der skal være minimum 8 tilmeldte pr. dag for at dagen gennemføres. 

Bemærkninger:
Vi forventer at deltagerne kan høre efter samt følger instruktørernes anvisning. Hvis dette ikke overholdes, forbeholder vi os ret til at udelukke eleven fra aktiviteten.

Arrangør:
Kolding Taekwondo Klub Silla
Nicolaj Schiermer
formand@silla.dk

 

5
Deltagere
24
Maks. antal
0
Inviterede
Tilkøb:
  • Mandag - 175,00 DKK
  • Tirsdag - 175,00 DKK
  • Onsdag - 175,00 DKK
  • Alle tre dage - 350,00 DKK
Tilmeldingskrav:
  • Alderskrav: Fra 9 år til og med 14 år
Tilmeldingsfrist:
Tilmeld event