På vegne af bestyrelsen vil vi gerne sige stor tak til alle hjælperne ved Danish Open, uden jer havde det ikke været muligt at afholde stævnet :-)

Lidt billeder fra træningen i går, hvor der var godt fyldt i salen. Der blev gået til den og der blev trænet både et og tre skridts kamp. :-)

Vedr. Danish Open

Da KIF Kolding København skal bruge Sydbank Arena d. 28/5, er vi blevet nødsaget til at flytte Danish Open til:
Bramdrupdam Sports & Mødecenter
Bramdrupskovvej 110
6000 Kolding

Søndag d. 22. maj 2016 afholdtes der graduering i Kolding Taekwondo Klub Sil'la.

Denne gang var 9 udøvere oppe til den næste bæltegrad. Efter 2 times gennemgang af teknikkerne, en del sved og hårdt arbejde, bestod alle udøvere kravene til deres nye bæltegrad.

I ønskes alle sammen stort tillykke med den nye farve på bæltet. :-)

Lidt billeder fra træningen på børne- og voksenholdet i går. De gik alle sammen til den og der blev trænet både spark, kamp og gennembrydning. :-)

I denne sommerferie har du mulighed for at blive introduceret til Taekwondoens verden.

Taekwondo symboliserer foden og håndens vej, dvs. i Taekwondo trænes der både spark og håndteknikker, men det er sparkene Taekwondo er kendt for, man bruger benene i ca. 70-80% af alle handlinger.

I løbet af de tre dage vil du komme til at prøve alle finesser inden for Taekwondo, blandt andet teknik, selvforsvar, kamp, flyvespark og gennembrydning. Vi vil samtidig arbejde med åndedræt, kondition, styrke, smidighed og koordination.

Træningen er både for drenge og piger fra 6 – 15 år og finder sted i uge 26 mandag (27/6) til onsdag (29/6) fra kl. 9.00 – 12.00.

Der er maksimalt plads til 25 deltager på holdet, som vil blive fordelt efter først til mølle princippet. Sidste tilmelding er mandag d. 20. juni, eller når holdet er fyldt.

At dyrke Taekwondo vil sige at oparbejde udholdenhed, selvtillid og viljestyrke.

Vi glæder os til at se dig i uge 26

For mere info og tilmelding:
http://www.silla.dk/event/sommerferie-aktivitet-proev-taekwondo-284/