Indstillingstræning, hvis du går med ønske om at skulle til graduering d. 13. december, skal du deltage i indstillingstræningen torsdag d. 19. november kl. 18.45 – 20.15.
Her vil det blive vurderet om du er klar til at gå til graduering, det er derfor vigtigt at du kan dine ting og er i ordentlig fysisk form.

Det gælder kun junior og voksenholdet.
Sidste chance for tilmelding er onsdag d. 18/11.

For mere info og tilmelding se:

I forlængelse af de opdaterede retningslinjer fra myndighederne har vi opdateret ved retningslinjer for brug af lokalerne (disse er udsendt til alle medlemmer) derudover bliver der lavet følgende ændringer i forhold til træningen.

Fra mandag d. 26/10 vil forsamlingsforbuddet være sænket. Dette vil være to-delt, for elever på 21 år eller under må vi fortsat være 50 og for elever over 21 må vi kun være 10.

Monholdet: Monholdet fortsætter med træning tirsdag og torsdag, træningen vil være opdelt i begge sale. Børnene skal afleveres ved indgangen til bygningen og selv gå op tidligst 5 min før træningen starter. Når træningen er færdig, skal de afhentes ved indgangen til bygningen, her er det vigtigt at man som forældre er der præcis når træningen slutter. Eleverne vil blive fulgt ned af en træner.

Juniorholdet: Juniorholdet fortsætter med træning mandag og onsdag, træningen vil hvis det er muligt være delt op i to. Børnene skal afleveres ved indgangen til bygningen og selv gå op tidligst 5 min før træningen starter. Når træningen er færdig, skal de afhentes ved indgangen til bygningen, her er det vigtigt at man som forældre er der præcis når træningen slutter.

Voksenholdet: Her kræves der tilmelding til hver træning, hvis der er over ti tilmeldte, vil træningen blive opdelt. Holdet vil være flyttet så træningstiden er kl. 18.45 – 20.15.

Poomseholdet: Her kræves der tilmelding til hver træning, hvis der er over ti tilmeldte, vil træningen blive opdelt. Holdet vil være flyttet så træningstiden er kl. 18.45 – 20.15.

Træningerne for de næste 4 uger er oprettet på vores hjemmeside, så I kan allerede nu tilmelde jer.

Alle over 12 år skal bære mundbind når man går ind i bygningen indtil man er i salen og omvendt når man forlader salen, alle medbringer en frysepose eller lignende med navn på, til at opbevare dette i under træningen.

Vi vil løbende evaluere ovenstående og der kan forekomme ændringer.

Vi håber alle elever og forældre vil hjælpe til med at overholde ovenstående retningslinjer, så vi fortsat kan træne sikkert sammen.🥋

Ved at træne Taekwondo får du bevæget og styrket hele kroppen både mentalt og fysisk. Vi har stadig plads på vores hold.

Den første måned er gratis.
For mere info se https://www.silla.dk/info/

Vi tager selvfølgelig de nødvendige forholdsregler i forhold til Corona, så vi kan træne sikkert sammen.

Opslaget må gerne deles.

Træning i efterårsferien (Uge 42) 🥋💪

I samme stil som i løbet af sommeren, vil vi tilbyde en træning pr. hold i efterårsferien. Tilmelding er nødvendig, så vi ved hvor mange der kommer, hvis der er mindre end 5 tilmeldte aflyses træningen, dette vil ske pr. SMS.

Træningerne vil ligge således:
Junior tirsdag d. 13/10 kl. 17.15 - 18.30. For mere info og tilmelding se: https://www.silla.dk/event/junior--uge-42/

Voksen tirsdag d. 13/10 kl. 18.30 - 20.00. For mere info og tilmelding se: https://www.silla.dk/event/voksen--uge-42/

Mon torsdag d. 15/10 kl. 17.15 - 18.15. For mere info og tilmelding se: https://www.silla.dk/event/mon--uge-42/

Poomse torsdag d. 15/10 kl. 18.30 - 20.00. For mere info og tilmelding se: https://www.silla.dk/event/poomse--uge-42/

Bestyrelsen har på baggrund af Sundhedsstyrelsens og Kolding Kommunes anbefalinger i forhold til Covid-19 besluttet at aflyse dette års hyttetur.

Der er rigtig ærgerligt, at vi ikke kommer afsted, men vi har i bestyrelsen vurderet, at det ikke vil være ansvarligt at gennemføre hytteturen med de restriktioner og risici, der er på nuværende tidspunkt.

Dermed følger vi - i lighed med mange andre foreninger, skoler og lignende – anbefalingerne om, at begrænse klubbens aktiviteter til træning i klubbens lokaler.

Påruplejren har været så søde at annullere resten af opkrævningen for lejren i år, da vi aflyser pba. Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Kolding Kommune.

Alle jer, der er tilmeldt hytteturen, vil få refunderet deltagergebyret indenfor de næste par dage.

Ekstraordinær generalforsamling

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Kolding Taekwondo Klub Silla, mandag d. 26. oktober 2020 kl. 20.15.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling:
1. Valg af dirigent og referent
2. Behandling af indkomne forslag
3. Eventuelt

Indkaldelsen bunder I at vi er ramt af nogle nye regler for pengeinstitutter, der gør at der er nødvendigt at lave en ændring til vores vedtægter for at vi kan bibeholde klubbens betalingskort.