🥋 Lomma Cup 2026 🥋

I weekenden var vi afsted til Lomma Cup 2026, med et stort dansk hold, hvor vi alle stillede op som Talent Denmark. Turen startede fredag, og efter to intense stævnedage lørdag og søndag vendte vi hjem sent søndag aften, trætte, men fyldt med oplevelser og gode minder. 💪

Det blev en weekend med både op- og nedture, som et stævneweekend ofte byder på. Alle gjorde det flot, leverede stærke præstationer og viste god udvikling på tværs af grupper og discipliner. Vi håber, at alle tager vigtig læring og gode minder med hjem fra weekenden. 👊

Der blev kæmpet flot hele weekenden, og vi kunne tage en masse guld-, sølv- og bronzemedaljer med hjem. Derudover kunne vi samlet som Talent Denmark kalde os både mest vindende hold og mest vindende nation, en stærk fælles præstation! 🏆

Men weekenden handlede ikke kun om Taekwondo. Udover fokus på præstationerne var der også tid til det sociale, at skabe relationer, støtte hinanden og få gode minder sammen. Det er netop noget af det, der gør disse ture så særlige 🤍

Tak til alle udøvere, trænere og forældre for en fantastisk weekend, vi glæder os allerede til næste gang! ✨